Hvordan kommer du igang


Vil du spille et eksisterende spil eller lave dit eget?

Jeg vil spille et spil

Fra siden “Dilemmaspil” kan du vælge et spil og starte dilemmaet. Du kommer igennem en række scenarier, hvor du for hvert trin skal træffe et valg, som har konsekvenser fremadrettet. Du kan samtidig se din point-status og evt. få hjælp af rådgivere.

Jeg vil lave et spil

For at kunne lave et spil, skal du først oprette dig som dilemmabruger. Dette kan du gøre fra forsiden eller siden “Dilemmaspil”. Når du er logget ind som bruger, kan du oprette et dilemmaspil ved blot at klikke på knappen “Opret dilemmaspil”. Her skal du indtaste en titel, beskrivelse samt evt. uploade et bannerbillede til dilemmaet, som kan ses offentligt på sitet, når spillets status er sat til offentligt. Private dilemmaspil er kun tilgængelige for ejeren selv.

Så snart spillet er oprettet, bliver brugeren sendt direkte til dilemmabyggeren, hvor selve spillet kan bygges i form af scenarier og muligheder. Mere om dilemmabyggeren længere nede i denne beskrivelse.

Fra siden “Mine dilemmaspil” har brugeren et overblik over alle sine egne spil. Her har man også mulighed for at redigere den offentlige beskrivelse af dilemmaspillet, ændre bannerbillede og status, samt mulighed for at slette. Man kan se statistik baseret på alle brugere på dilemma-spillet.dk eller baseret på en gruppe du har oprettet.

Brugere kan lave en kopi af et allerede eksisterende spil og bygge videre eller bruge det som inspiration til et nyt spil. Kopien vil fremgå i oversigten i “Mine dilemmaspil”.

Når du er i dilemmabyggeren

Når dilemmaspillet er oprettet og brugeren sendes til dilemmabyggeren, vil det første skridt være at oprette scenarie brikker, pointtyper og rådgivere.

  1. Ved klik på Tilføj Scenarie, indsættes en dilemma brik på canvas-området. Der kan indtastes indhold i denne brik. Billede, titel og beskrivelse, valg af rådgiver og/eller pointtype. Muligheder kan først tilføjes, så snart der er flere brikker, som kan forbindes og angive svarmuligheder.
  2. Ved klik på Rådgiver, kan der oprettes en rådgiver, som kan tilføjes undervejs i spillet og kan give råd til spilleren.
  3. Ved klik på Point, giver det mulighed for at tilføje en pointtype, der gør, at man kan bygge sit spil med en værdi, som man enten kan forhøje eller trække fra alt efter svarmuligheder.
  4. Når man har bygget min. 2 scenariebrikker, kan der laves en forbindelse mellem de to brikker. Dobbeltklik på den brik der skal være start brikken, for at åbne indholdet og tildele muligheder. Klik derefter på Tilføj muligheder, nederst i pop up’en. Så åbnes pop up’en for svarmuligheder.
  5. Indtast et svar der passer til den brik, som skal forbindes. Indtast en uddybende beskrivelse. Og vælg scenariebrik som skal være næste dilemmaspørgsmål. Klik på tilføj svar for at gemme dette. Der vil nu være en forbindelse imellem de 2 scenariebrikker, som dermed angiver en svarmulighed på den først brik. Der kan tilføjes alle de forbindelser, som der er behov for.

God fornøjelse!



Du kan anmode om at blive verificeret som lærer, når du er logget ind



Dette ikon betyder, at spillet er blevet valideret af Dilemma-spil administratoren.


Prøv et dilemmaspil ...

Sønderjylland 1940: Grænseproblematikken


Sønderjylland 1940: Grænseproblematikken